Hvordan behandles paradentose?
Som tandlæger ved vi godt, at patienter kan blive trætte af hele tiden at få tudet ørerne fulde med, hvor vigtigt det er bruge tandtråd og børste tænder korrekt. Men følgerne af utilstrækkelig mundhygiejne kan være langt værre end trættende påmindelser. For bliver det ikke gjort grundigt nok, kan en af de yderste konsekvenser være at udvikle paradentose.
Hvad er paradentose?
Paradentose opstår ved betændelse i tandkødet. For at bekæmpe betændelsestilstanden angriber kroppens immunforsvar det væv, som binder tænderne til kæben. Derfor vil tandhalsen med tiden blive mere synlig, for at tanden i sidste ende vil løsne sig, og det kan i værste fald betyde, at tanden falder ud. Man skal dog ikke vente med at gå til tandlægen, til at tænderne kan rokke sig. Man kan nemlig sagtens have paradentose uden at have mærkbare symptomer på det. De første tegn på paradentose viser sig typisk i ømt og rødt tandkød.
Selve behandlingen
Behandling af paradentose er delt i to, og den foregår dels hos os på klinikken og dels hjemme hos dig selv. Hos Gl Kongetand behandler vi paradentose ved at fjerne bakteriebelægninger omkring tandkødet. Bagefter glatter vi tændernes overflade, så bakterier fremover vil have sværere ved at sætte sig på tænderne. Til slut stabiliserer vi tanden, hvis paradentose er på et så fremskredent stadie, at tanden sidder løst.
Men den vigtigste del af behandlingen og forebyggelsen af paradentose er den, som du selv står for derhjemme. Desto bedre og flittigere du er til at bruge tandtråd og børste tænder, desto dårligere kår har paradentose for at slå sig ned.
Alle kan blive ramt af paradentose. Er du nervøs for, om du mon lider af paradentose, så kontakt Gl Kongetand i dag. Sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.