Implantater
Frederiksberg
Frederiksberg
En eller flere manglende tænder kan være både socialt og fysisk hæmmende. At mangle tænder kan nemlig både være skamfuldt og give besvær med at tygge maden ordentligt. Det er der heldigvis råd for.
Hvis du mangler en eller flere tænder, hjælper vi dig gerne med at få smilet tilbage hos Gl Kongetand, hvor vi typisk vil erstatte de mistede tænder og tandrødder med et implantat.
Et implantat er en slags kunstig tandrod, som vi skruer fast i kæbebenet. Et implantat gør det muligt at genopbygge mistede tænder og er det tætteste, du kommer på en naturlig tand. Derfor er implantatbehandling også en rigtig god løsning, hvis du døjer med manglende tænder og tandrødder.
Sådan foregår en implantatbehandling
Behandlingen starter med, at vi skruer en lille titaniumskrue ind i din kæbe. Operationen foregår selvfølgelig under lokalbedøvelse. Efterfølgende monterer vi en krone på implantatet, som passer til farven og formen på dine naturlige tænder. Bagefter vil du slet ikke kunne se, at du har et implantat i munden.
En implantatbehandling er en længerevarende proces, som ofte tager op til flere måneder. Det skyldes, at implantatet skal have lov til at blive integreret i kæben. Selvom behandlingen er forholdsvis langvarig, er der god grund til at væbne sig med tålmodighed. Resultatet bliver nemlig både flot og holdbart.
Inden behandlingen
Det kan godt lyde voldsomt, at vi skruer noget fast i din kæbe. Der er dog ingen grund til at frygte behandlingen. Selv om implantatbehandlinger tager lidt tid, er de forholdsvist simple. Hos GlKongetand på Frederiksberg har vi stor erfaring med implantatbehandlinger, og du er garanteret et flot resultat og behandling i trygge og professionelle rammer.
Vi lægger vi stor vægt på, at vores patienter føler sig trygge og velinformerede, og derfor tager vi selvfølgelig en samtale med dig inden behandlingen, så du har det fulde overblik over, hvad der kommer til at ske.