Behandling med
broer
broer
Hos Gl Kongetand hjælper vi dig gerne til et pænere smil, hvis du mangler en eller flere tænder. Vi vil typisk erstatte de manglende tænder med en bro. En bro kan bedst beskrives som flere sammenhængende kroner, som vi monterer direkte på nabotænderne.
En bro har flere fordele. Til dels er den en meget holdbar løsning. Foruden er den også en behagelig og pæn løsning, da den hurtigt vil føles og synes som dine egne tænder.
Sådan laver vi en bro
Det vil typisk tage 2-3 klinikbesøg at lave en bro. Under dit første besøg vil vi slibe og tage aftryk, så du får en bro, der passer til lige præcis dine tænder og din tandstilling. Efterfølgende sender vi aftrykket til teknikeren, og et par uger senere vender du tilbage til klinikken, hvor vi monterer broen på dine tænder. Herefter er den klar til brug.
Slibningen af dine tænder og monteringen af broen foregår selvfølgelig under lokalbedøvelse, og behandlingen vil ligeledes være helt smertefri. Nogle patienter oplever dog, at deres tænder kan være ekstra følsomme over for kulde og varme i dagene efter behandlingen. Følsomheden aftager dog efter nogle dage.
Smertefri behandling
Hos Gl Kongetand har vi stor fokus på, at det skal være en behagelig oplevelse at gå til tandlægen. Derfor tager vi naturligvis også en indledende samtale med dig inden behandlingen, så du er helt indforstået med behandlingens forløb.
Behandling med bro foretages af en vores dygtige og erfarne tandlæger, og du er garanteret et flot og holdbart resultat – altid udført i trygge og rolige rammer på vores klinik på Frederiksberg. Hos Gl Kongetand har vi vores patienters sundhed og velvære i højsædet, og vi bestræber os altid på, at dit besøg skal være en behagelig og tillidsvækkende oplevelse.